foredrag

ORD på Biblioteket

Forskning og efterforskning Vordingborg Bibliotek

Torsdag den 4. november klokken 17.00 til 18.30 fortæller Gittemie Eriksen og forfatterkollegaen Freya Anduin om forskning og efterforskning på Vordingborg Bibliotek.

Publikum inviteres med ind i maskinrummet på en krimi i en dialog om, hvordan man skaber historier og karakterer, og hvad der ligger til grund, når man skriver i både fortid og nutid.

Hvad har ændret sig fra 1900-tallet til være dage? Hvilke opklaringsmetoder kunne og kan man bruge? Hvilke tanker har forfatterne gjort sig i valg af tid og sted, og hvilke konsekvenser har det?

Temaet forskning og efterforskning foregår i en dialog mellem forfatterne – og med publikum, som gerne må stille spørgsmål undervejs.

Udgangspunktet er Freya Anduins serie om Lendorph & la Cour og Gittemie Eriksens serie om Pia Holm. Det er ikke en forudsætning at kende bøgerne for at få noget ud af samtalen.

Arrangør: StORDstrømmen i samarbejde med Vordingborg Bibliotekerne.

Støttet af Statens Kunstfond.