Forfattertasken på tur

ORD på Biblioteket

Forskning og efterforskning Vordingborg Bibliotek

Torsdag den 4. november klokken 17.00 til 18.30 fortæller Gittemie Eriksen og forfatterkollegaen Freya Anduin om forskning og efterforskning på Vordingborg Bibliotek.

Publikum inviteres med ind i maskinrummet på en krimi i en dialog om, hvordan man skaber historier og karakterer, og hvad der ligger til grund, når man skriver i både fortid og nutid.

Hvad har ændret sig fra 1900-tallet til være dage? Hvilke opklaringsmetoder kunne og kan man bruge? Hvilke tanker har forfatterne gjort sig i valg af tid og sted, og hvilke konsekvenser har det?

Temaet forskning og efterforskning foregår i en dialog mellem forfatterne – og med publikum, som gerne må stille spørgsmål undervejs.

Udgangspunktet er Freya Anduins serie om Lendorph & la Cour og Gittemie Eriksens serie om Pia Holm. Det er ikke en forudsætning at kende bøgerne for at få noget ud af samtalen.

Arrangør: StORDstrømmen i samarbejde med Vordingborg Bibliotekerne.

Støttet af Statens Kunstfond.

Krimimessen 2018

Du kan møde Gittemie Eriksen på årets krimimesse i Horsens. Gittemie har sin egen stand sammen med forfatterparret Bille & Bille, hvor der vil være gode tilbud på krimier.

Desuden kan du møde Gittemie på BoD’s stand klokken 11-12 både lørdag og søndag.

Så kom og få en snak om krimier og stil alle de spørgsmål, du gerne vil kende svaret på.

Boglancering og oplæsninger – her kan du møde Gittemie

Fredag den 31. marts 2017 udkommer Gittemie Eriksens fjerde krimi, Hævnet, men du kan allerede møde forfatteren og høre oplæsning fra den nye kriminalroman dagen før.

Torsdag den 30. marts 2017

Ord på biblioteket i Nykøbing F.

16:30 – 17:30 kan du møde Gittemie Eriksen og Ole Clifford på Hovedbiblioteket i Nykøbing F. StORDstrømmen har etableret samarbejde med biblioteker i flere kommuner, således at der bliver afholdt en række læsninger med foreningens egne forfattere på bibliotekerne.

Fredag den 31. marts 2017

Boglancering og signering

15:00 – 16:00 lancerer Gittemie Eriksen krimien Hævnet i Bog & Idé, Nykøbing F. Kom forbi til et glas bobler og en snak med forfatteren. Der er mulighed for at købe bogen.

Lørdag den 1. april 2017

Krimimessen i Horsens

11:00 – 11:30 fortæller Gittemie Eriksen om, hvor inspirationen kommer fra. Det sker på BoD’s stand i Magasinet.

Fredag den 21. april 2017

Ord på biblioteket i Næstved – Bemærk – flyttet fra den 3. april

15:00 – 16:00 kan du møde Frank Egholm Andersen og Gittemie Eriksen på Næstved Bibliotek.