Forfatterliv

Selvudgivelse og bogtrykning

Gittemie Eriksen på besøg hos BoD

Direktør Gerd Robertz, forfatter Gittemie Eriksen og marketingkoordinator Anne Sofie Kirketerp

I begyndelsen af august kørte jeg til Hamborg for at møde mit tyske forlag og trykkeri, BoD. Det var spændende og yderst informativt at få lov at se, hvordan en bog bliver trykt. Jeg troede, at der blev sendt en fil til trykkemaskinen og så tog den sig af resten, men der var rigtig mange hænder inde over en bogs tilblivelse. Læs mere her.

Jeg har også skrevet et blogindlæg om en stor selvudgiverundersøgelse, der bl.a. viser, at de danske selvudgivere er yderst professionelle i deres tilgang til udgivelse. Læs mere her.

Må en krimiforfatter godt smile?

Gittemie_CPH_Crime

Med til jobbet som krimiforfatter hører fotograferinger, oplæsninger, interviews og at kunne indtage scenen. Og det er netop det min seneste uge er gået med.

Sidste weekend var der Copenhagen Crime, hvor jeg interviewede min konkollega, Ole Clifford om hans kommende bog, Broderskabet. Det betød at jeg havde fået lov at læse bogen før alle andre. Og du kan godt glæde dig, for samtlige sider er vanen tro, når det gælder Clifford, spækket med spænding.

Jussi manglede...

Jussi manglede…

Når vi nu lige har haft krimimesse i Horsens, så var der ikke mange besøgende på Copenhagen Crime, men mon ikke de kommer, hvis arrangørerne holder ud? Der burde vel være opland til en krimimesse i København. Alt omkring messen var professionelt og godt arrangeret. Der har været en fin kampagne op til messen og personalet og de frivillige var professionelle hele vejen igennem. De havde endda noget, som jeg savnede i Horsens. Der var en back stage, hvor forfatterne kunne hvile lidt, blive instrueret i mikrofonen osv.

Ole og jeg havde en hyggelig snak på scenen i en god energi, som jeg er glad for at erfare, kunne mærkes helt nede på tilskuerpladserne.

Det var et kanon interview, du fik holdt med Ole Clifford. I klingede rigtig godt sammen.

Gittemie_Ole_Clifford_pa_scenen_CPH_crimeSkrev Claus til mig efterfølgende (tak til Claus for at tage sig tid til at give mig en tilbagemelding :-))

I går skulle jeg så indtage scenen igen.

Ikke foran helt så mange mennesker som på Copenhagen Crime, men det bliver nok til mange flere, når resultatet er færdigt.

Gittemie_Photoshoting_GribshaveMit tyske selvudgiverforlag er nemlig ved at planlægge en kampagne.

Derfor har de bedt deres bedst sælgende forfattere i hele Europa om at stille op til fotografering.

I går blev det min tur. Der kom et hold fra Hamburg for at fotografere mig i vante omgivelser. Fotografen var haven rundt for at finde det perfekte lys og den helt rigtige scene. Og denne gang måtte jeg gerne smile (det måtte jeg ikke her).

Krimidronning i TV

TV2øst_KrimidronningSå du indslaget i TV2øst, hvor Gittemie Eriksen blev udråbt som Sydhavsøernes krimidronning?

Torsdag den 21. april var Anja El-Erhayem og kameramanden René fra TV2øst på besøg på krimiforfatter Gittemie Eriksens falsterske landsted.

Her fortalte Gittemie om sin motivation for at skrive, hvad der fik hende til at sige sit ellers velbetalte karrierejob op og satse på forfatterskabet og hvad hun drømmer om at investere i.

Forfatteren skriverTV-holdet kom på besøg, netop som hun var gået i gang med at skrive på krimien Dræbt (som du kan hente gratis her).Gittemies hjem

Se indslaget hos TV2øst.

Besøg af TV2øst

Alt hvad du gør og siger vil blive bragt i TV!

Alt hvad du gør og siger vil blive bragt i TV!

Krimiforfatteren har haft besøg af et TV-hold fra TV2øst i dag. TV-journalist Anja Al-Erhayem troppede op på Falster med en kameramand, lys og lyd. Der blev filmet fra holdet trådte ind ad døren til de kørte igen.

Det var lidt vildt og en smule grænseoverskridende, sådan at blive filmet flere timer i træk. Især når man nu er sådan en forfatter der egentlig har det bedst med at sidde bag sin mac. Men Anja og René var heldigvis behagelige mennesker, så indimellem glemte jeg faktisk, at det var til TV.

Anja, René og Gittemie ved Horreby Lyng

Anja, René og Gittemie ved Horreby Lyng

De startede med at filme her på mit landsted på Falster, og vi skiltes igen efter jeg havde vist dem Horreby Lyng, hvor krimien Forsvundet bl.a. foregår. Jeg ved endnu ikke, hvornår indslaget bliver bragt, men skal selvfølgelig nok offentliggøre det.