Bogmesser

Krimimessen 2018

Du kan møde Gittemie Eriksen på årets krimimesse i Horsens. Gittemie har sin egen stand sammen med forfatterparret Bille & Bille, hvor der vil være gode tilbud på krimier.

Desuden kan du møde Gittemie på BoD’s stand klokken 11-12 både lørdag og søndag.

Så kom og få en snak om krimier og stil alle de spørgsmål, du gerne vil kende svaret på.

Boglancering og oplæsninger – her kan du møde Gittemie

Fredag den 31. marts 2017 udkommer Gittemie Eriksens fjerde krimi, Hævnet, men du kan allerede møde forfatteren og høre oplæsning fra den nye kriminalroman dagen før.

Torsdag den 30. marts 2017

Ord på biblioteket i Nykøbing F.

16:30 – 17:30 kan du møde Gittemie Eriksen og Ole Clifford på Hovedbiblioteket i Nykøbing F. StORDstrømmen har etableret samarbejde med biblioteker i flere kommuner, således at der bliver afholdt en række læsninger med foreningens egne forfattere på bibliotekerne.

Fredag den 31. marts 2017

Boglancering og signering

15:00 – 16:00 lancerer Gittemie Eriksen krimien Hævnet i Bog & Idé, Nykøbing F. Kom forbi til et glas bobler og en snak med forfatteren. Der er mulighed for at købe bogen.

Lørdag den 1. april 2017

Krimimessen i Horsens

11:00 – 11:30 fortæller Gittemie Eriksen om, hvor inspirationen kommer fra. Det sker på BoD’s stand i Magasinet.

Fredag den 21. april 2017

Ord på biblioteket i Næstved – Bemærk – flyttet fra den 3. april

15:00 – 16:00 kan du møde Frank Egholm Andersen og Gittemie Eriksen på Næstved Bibliotek.

Bogforum 2016

vind-3-krimier-og-2-fribilletter-til-bogforum-2Det er ved at være tid til den årlige bogmesse, Bogforum. Bogforum foregår i Bella Center i weekenden den 11.-13. november.

I år har Gribshave Forlag stand sammen med to andre mindre forlag, Candied Crime og 2 Feet Entertainment. De to forlag er ejet af hhv krimiforfatter Dorte Hummelshøj Jakobsen og horror og noirforfatter Steen Langstrup, som altid har været klar til at hjælpe, når forfattere havde brug for hjælp.

Dorte Hummelshøj Jakobsen og hendes forlag, Candied Crimie, har udgivet adskillige spændende danske forfattere, som også gæster standen i løbet af messens tre dage.

En af Steen Langstrups bøger er i gang med at blive filmatiseret. Til filmen er der blevet produceret en særlig torturstol, som vi håber at kunne fremvise på standen. Den vil være oplagt til en selfie.

Vil du være med i konkurrencen om Gittemie Eriksens krimitriologi med retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen samt to fribilletter til messen? Så skriv dig op til Krimiforfatterens nyhedsbrev (du får en gratis kriminovellen oveni).

Må en krimiforfatter godt smile?

Gittemie_CPH_Crime

Med til jobbet som krimiforfatter hører fotograferinger, oplæsninger, interviews og at kunne indtage scenen. Og det er netop det min seneste uge er gået med.

Sidste weekend var der Copenhagen Crime, hvor jeg interviewede min konkollega, Ole Clifford om hans kommende bog, Broderskabet. Det betød at jeg havde fået lov at læse bogen før alle andre. Og du kan godt glæde dig, for samtlige sider er vanen tro, når det gælder Clifford, spækket med spænding.

Jussi manglede...

Jussi manglede…

Når vi nu lige har haft krimimesse i Horsens, så var der ikke mange besøgende på Copenhagen Crime, men mon ikke de kommer, hvis arrangørerne holder ud? Der burde vel være opland til en krimimesse i København. Alt omkring messen var professionelt og godt arrangeret. Der har været en fin kampagne op til messen og personalet og de frivillige var professionelle hele vejen igennem. De havde endda noget, som jeg savnede i Horsens. Der var en back stage, hvor forfatterne kunne hvile lidt, blive instrueret i mikrofonen osv.

Ole og jeg havde en hyggelig snak på scenen i en god energi, som jeg er glad for at erfare, kunne mærkes helt nede på tilskuerpladserne.

Det var et kanon interview, du fik holdt med Ole Clifford. I klingede rigtig godt sammen.

Gittemie_Ole_Clifford_pa_scenen_CPH_crimeSkrev Claus til mig efterfølgende (tak til Claus for at tage sig tid til at give mig en tilbagemelding :-))

I går skulle jeg så indtage scenen igen.

Ikke foran helt så mange mennesker som på Copenhagen Crime, men det bliver nok til mange flere, når resultatet er færdigt.

Gittemie_Photoshoting_GribshaveMit tyske selvudgiverforlag er nemlig ved at planlægge en kampagne.

Derfor har de bedt deres bedst sælgende forfattere i hele Europa om at stille op til fotografering.

I går blev det min tur. Der kom et hold fra Hamburg for at fotografere mig i vante omgivelser. Fotografen var haven rundt for at finde det perfekte lys og den helt rigtige scene. Og denne gang måtte jeg gerne smile (det måtte jeg ikke her).