Stalket

“Stalket og andre kriminoveller” er en samling noveller, der alle foregår på og omkring politistationen i Nykøbing F. med retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen i hovedrollerne. Afdelingens sekretær, Britt, har også en mere fremtrædende rolle i de udvalgte noveller, der får pulsen op.

Kvinde læser Stalket

I denne kriminovellesamling kan du møde retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen fra politistationen i Nykøbing F. Desuden kan du møde afdelingens sekretær, Britt, der tager på egne eventyr allerede i den første novelle, KOLLAPSET, hvor hun er taget i teatret med sin mand, da der lyder et øredøvende brag og balkonen styrter ned. Midt i kaoset forsøger Britt at hjælpe nogle af de mange tilskadekomne, mens hun undrer sig over, hvor hjælpen bliver af. Hvorfor strømmer det ikke ind med ambulancereddere og paramedicinere? 
 Britt har længe glædet sig til at komme på Krimimessen og tror først, det er en del af underholdningen, da en kvinde bliver MYRDET. Begiv-enhederne udvikler sig dog hurtigt, og Britt finder sig selv midt i opklaringen af det mystiske mord på Krimimessen.
 Pia har ikke været særlig længe i den dræbtes lejlighed, da det går op for hende, at det har været meget UTRYGT for den dræbte kvinde. Kvinden havde al den sikkerhed, man kan forestille sig, derfor undrer det Pia og Lars, hvordan gerningsmanden er kommet ind.
 En ansat på et rådhus bliver STUKKET ned i kopirummet, og i opklaringen finder Pia og Lars ud af, at der foregår andet end sagsbehand-ling og byrådsmøder på rådhuset.
 En kvinde er alene hjemme, og hun er ved at gå fra forstanden, da hun flere gange har en oplevelse af ikke at være alene. Hun opdager et kostbart maleri er blevet STJÅLET, men hvordan? 
 I SKUDT har en jæger lagt en snedig plan. Planen er så god, at han kalder den det perfekte mord, men er det nu også det? 
 En kvinde fortryder hurtigt, at hun har oprettet en datingprofil, da hun modtager nogle meget uhyggelige beskeder og føler, hun bliver STALKET.

Novellerne er af en længde, så de kan læses en ad gangen og hver af novellerne kan læses uafhængigt af de andre og uafhængigt af, om du har læst kriminalromanerne med Pia Holm og Lars Andersen.

Comments (0)

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *