Anmeldelser

Anmeldelser af BEDRAGET – første bog i serien

“…selve krimiintrigen, hvis løsning man ikke gætter sådan lige uden videre, er flot bygget op og gennemført.
Gittemie Eriksen afslører en forbavsende stor viden om obduktion og lægelige forhold.
…debutromanen efterlader indtrykket af, at hun skriver som en rutineret forfatter…”
Anmelder K.E. Watz i Folketidende om Bedraget

“Letlæselig krimi og en af de få af slagsen, hvor jeg ikke gennemskuer morderen og dermed er der dømt spænding til sidste side. Hyggeligt at det er en krimi, der foregår i lokal miljøet og dermed, at der optræder genkendelige steder i bogen. Gode karakteristikker og jeg glæder mig allerede til, at være i selskab med Pia Holm m.m. igen.” Læseranmeldelse på saxo.com

“Jeg elsker den! Hvor befriende at der endelig er en forfatter, der ikke er bange for at underholde BIG TIME! Jeg er vild med de korte kapitler, som jeg lige kan nå at læse i bussen, selv om jeg to gange fik kørt et busstop for langt… Den er spændende og betagende fra side et og på trods af at den er i normal boglængde er den alt for kort! jeg bed mærke i at der står i bogen at næste bind i serien kommer i 2013. Håber det bliver først på året…” Læseranmeldelse på saxo.com

“Jeg har lige læst Bedraget, og sikken en bog. Set med mine øjne er du helt på højde med Camilla Läckberg, som jeg synes er en fremragende forfatter. DET ER DU OGSÅ. Den måde du bygger historien op, de hurtige skift mellem scenerne, hvis man kan kalde det sådan, sidder lige i skabet. Og sproget – dejligt let. Jeg kunne stort set ikke slippe bogen da jeg gik i gang, så jeg har “spist” den på 1 dag.” Læseranmeldelse på facebook

“Jeg har slugt din bog og jeg glæder mig rigtig meget til den næste. Jeg læser rigtig mange krimier svenske, islandske , færøske, danske, engelske, sydafrikanske, franske +++, men din er en af de allerbedste jeg har læst.” Læseranmeldelse

“Så er jeg færdig med din fantastiske bog. Hvor var den bare spændende, lige til det sidste. Hvor er den godt skrevet og bevarer en god spænding hele vejen, og så gør det bestemt ikke noget at der er et “touch” af weekend sex samtidigt med. Kanon bog. Nu har jeg så bare lige et problem: Kan jeg vente til 2013?” Læseranmeldelse

“Retsmedicineren Pia Holm obducerer en kvinde, hun finder ud af var hendes studieveninde. I krimien “Bedraget” er der handling fra start til slut. Selv om jeg havde tænkt mig, at bogen skulle holde en månedstid endte jeg med at sluge den på en weekend, fordi jeg ikke kunne lægge den fra mig. Du skal dog ikke læse den, hvis du er sexforskrækket for som læser indvies vi i Pias seksuelle eskapader, hvilket faktisk er med til at gøre krimien endnu mere spændende, for hun har noget på spil, både med kriminalassistenten, der jo skal opklare hendes studievenindes død, men også med en af de hovedmistænkte. Hvem morderen er, vil jeg ikke afsløre, men jeg havde ikke gættet det! Jeg anbefaler den til alle jeg kender.” Krimiet Bedraget (Bedømmelse 5 ud af 5)

“Godt skrevet, nemt at lære karaktererne at kende. Spændende krimi til sidste side. Jeg glæder mig til mere fra Gittemie” Nychance på saxo.com (5 ud af 5 stjerner)

 

Anmeldelser af BESTJÅLET – uafhængig novelle med samme persongalleri

“Virkelig spændende!” Læseranmeldelse

“Virkelig godt skrevet. En dejlig historie, som giver mig lyst til at læse mere. Jeg vil glæde mig til at kaste mig over de to lange krimier i serien. Håber forfatteren vil blive ved med at være så produktiv, for der er virkelig smæk for skillingen! Hilsen en yderst tilfreds læser” Læseranmeldelse

“Groteskt, spændende og stærkt vanedannende” Læseranmeldelse

 

Anmeldelser af FORBLÆNDET – anden bog i serien

“Jeg har læst din krimi Forbandet. Den er god – den holder spændingen til næsten det sidste, der er overraskelser og jeg kan godt lide at “scene skiftene” er begrænsede. En del krimier springer sindssyg meget fra  scene til scene og mellem personer, det irriterer mig altid…. Godt gået! ps. og så er det lidt hyggeligt, at du tager udgangspunkt i lokal området. Glæder mig til din næste:-)”
Læseranmeldelse

“Spænding fra start til slut! Krimien er godt skruet sammen og let læst. Mere rå end første bog, men går også dybere ind. Nyd især at kunne genkende de mange lokale steder helt ned til butikker og måske personer.” Læseranmeldelse

“Et højt tempo, hvor man ind i mellem helt glemmer at trække vejret. De korte kapitler gør, at man slet ikke kan lægge krimien fra sig, man har lige tid til et kapitel mere. Der er mange niveauer i Forblændet, men alt passer sammen og har en god balance, der lægger op til, “vi vil vide mere, hvad sker der efter side 469. Når man kender lokalområdet er det ekstra sjovt at læse beskrivelserne om stederne. Fx. foregår biljagten lige forbi det hus hvor jeg bor. Jeg glæder mig allerede til at læse Forbændet en gang til. Den er så velskrevet og har så mange detaljer, så det fortjener den.” Læseranmeldelse

“Jeg har “slugt” din bog Forblændet da jeg først kom i gang, blev jeg bare nødt til at læse den færdig. Håber ikke det varer alt for længe før du har en ny klar. Tak for endnu en god krimi.” Læseranmeldelse

“Wow! Har lige vendt sidste side af ‘Forblændet’. Den er fantastisk! Velskrevet spænding, som har været svær at lægge fra sig. Jeg glæder mig til den næste!” Læseranmeldelse
“Gittemie Eriksen kan lokalområdet på fingrene, og der dukker mange genkendelige lokaliteter op,  ja, man følger endog Pia Holm på indkøb i navngivne forretninger.
Forfatteren har rørt en masse forskellige genre i gryden og kogt dem grundigt sammen.
Der er med andre ord mange bolde i luften, men forfatteren har styr på dem, og man kan ikke andet end imponeres over hendes frodige fantasi og hendes dristige måde at smække en usandsynlig handling i hovedet på sine læsere. Spændingen er til stede… skrive levende kan Gittemie Eriksen, både når det gælder det kriminal- og obduktionstekniske, udpenslingen af bestialske mord med lig, der er ved at gå i forrådnelse…
Sproget er letløbende, billedsproget ofte frisk.”
K.E.Watz, Folketidende

“Hej Gittemie, jeg har lige netop læst din roman Forblændet, og jeg synes den er fantastisk spændende. Undrer mig nok engang over hvordan forfattere er i stand til at finde på sådan et plot. Det gør det absolut ikke mindre spændende for mig, at det foregår her på øen, hvor jeg er født og har boet hele mit liv. Der er så megen god genkendelse i dette, jeg kan huske jeg havde det på samme måde med Knud Romers bog om sin barndom her i Nykøbing. Jeg elsker at læse og har en enorm bogsamling, specielt krimier og helst nordiske forfattere, der føler jeg mig mest “hjemme”.” JR, Nykøbing F.

“Spændende og fængslende krimi, jeg er fan. På et tidspunkt følte jeg, at det var en ”Fifty Shades” kopi, men det hele gav jo mening. Totalt gennemtænkt, stor ros til forfatteren. At handlingen udspiller sig i nabolaget giver lige et ekstra pust. Jeg kunne ikke vente med at komme i gang med næste bind ”Forsvundet”. Pia Holm og Lars Andersen er mine nye venner.” Nychance på saxo.com

“Forblændet, fængede næsten fra første side. Forfatteren virker kompetent i sine faglige beskrivelser af en retsmediciners arbejde og det skærper interessen. De psykologiske profiler af hovedpersonerne er skarpt tegnede og gør bogen til spændende læsning. Godt plot! Jeg vil holde øje med nye udgivelser fra denne nye og i mine øjne, glimrende forfatter.”
Venlig hilsen Anne Mette E. på saxo.com

“Plottet er godt og bogen er spændende. Som forfatter skal Gittemie Eriksen have masser af ros fra min side.” Ellen N på saxo.com

Anmeldelser af FORSVUNDET – tredje bog i serien

“Der må da snart være et forlag der tager Gittemie med i sin kriminalforfatter stald. Gittemie har stille og roligt skrevet sig op i paranasset af krimiskribenter. Hendes 3. bind i Retsmediciner Pia Holm serien dokumenterer det. Historien sættes i gang af en lille dreng på tur med sin børnehave finder en indtørret arm i et moseområde på Falster. Ikke længe efter dukker der lignende makabre fund op fra flere andre moseområder og de viser sig desværre, at være af nyere dato. Hvert fund ser ud til at stamme fra en hel søskendeflok. Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen står foran en største opgaver med at finde en gerningsmand, for hvem det er lykkedes at skjule sine gentagne gerninger i over tres år. Og meget tyder på, at samme person stadig er på spil. Kan politifolkene nå at forhindre endnu et massemord på en hel børneflok? 
For det ikke er nok, kæmper Pia Holm samtidig sine egne dæmoner. Spøgelserne fra fortiden hjemsøger hende mere og mere og kræver hendes opmærksomhed.
Gittemie Eriksen leverer atter en kompetent krimiroman som er spændende, intersant og med et realistisk plot.” Finn Hansen, www.krimi-cirklen.dk

Anmeldelser af DRUKNET – kriminovellesamling

“Appetit vækker.. Jeg glæder mig til mere fra Gittemie” Nychance på saxo.com (5 ud af 5 stjerner)

“Handlingen er som i de andre bøger med Pia Holm, fangende og skrevet på et nemt læseligt sprog.” Pia S på saxo.com