Må en krimiforfatter godt smile?
Med til jobbet som krimiforfatter hører fotograferinger, oplæsninger, interviews og at kunne indtage scenen. Og det er netop det min seneste uge er gået med.
Sidste weekend var der Copenhagen Crime, hvor jeg interviewede min konkollega, Ole Clifford om hans kommende bog, Broderskabet. Det betød at jeg havde fået lov at læse bogen før alle andre. Og du kan godt glæde dig, for samtlige sider er vanen tro, når det gælder Clifford, spækket med spænding.
Jussi manglede…
Når vi nu lige har haft krimimesse i Horsens, så var der ikke mange besøgende på Copenhagen Crime, men mon ikke de kommer, hvis arrangørerne holder ud? Der burde vel være opland til en krimimesse i København. Alt omkring messen var professionelt og godt arrangeret. Der har været en fin kampagne op til messen og personalet og de frivillige var professionelle hele vejen igennem. De havde endda noget, som jeg savnede i Horsens. Der var en back stage, hvor forfatterne kunne hvile lidt, blive instrueret i mikrofonen osv.
Ole og jeg havde en hyggelig snak på scenen i en god energi, som jeg er glad for at erfare, kunne mærkes helt nede på tilskuerpladserne.
Det var et kanon interview, du fik holdt med Ole Clifford. I klingede rigtig godt sammen.
Skrev Claus til mig efterfølgende (tak til Claus for at tage sig tid til at give mig en tilbagemelding :-))
I går skulle jeg så indtage scenen igen.
Ikke foran helt så mange mennesker som på Copenhagen Crime, men det bliver nok til mange flere, når resultatet er færdigt.
Mit tyske selvudgiverforlag er nemlig ved at planlægge en kampagne.
Derfor har de bedt deres bedst sælgende forfattere i hele Europa om at stille op til fotografering.
I går blev det min tur. Der kom et hold fra Hamburg for at fotografere mig i vante omgivelser. Fotografen var haven rundt for at finde det perfekte lys og den helt rigtige scene. Og denne gang måtte jeg gerne smile (det måtte jeg ikke her).
Comments (0)